fbpx

Du behøver ikke gøre noget – bare du ikke tier…

Tør du?

Sorgen har sammen med andre svære/stærke følelser trange kår i en tid, hvor vi iscenesætter os selv som dem, der altid har overskud og føler os ovenpå. Og så er vi mange, der ikke har lært, hvordan vi skal håndtere egne og andres svære følelser.

Vi har ingen ritualer, der viser vores omverden, at vi er i sorg. Har brug for at mindes. Måske græde i månedsvis. Blive lyttet til og mødt midt i alt det svære. Engang gik man med sørgebind. I nogle kulturer, går man i sort tøj. Og ellers er sorgen ret usynlig. Den tager tid.

Men ville det gøre en forskel for dig, hvis sorgen var synlig? Hvis du kunne se, hvem der var i sorg? Hvis andre kunne se, når DU var i sorg?

Jeg er selv optaget af sorgen. Hvorfor er det så svært at tale om noget, som er så naturligt? Om et vilkår, vi alle lever med. Sorg er ikke kun, når nogen dør fra os. Men også hvis vores veje i livet skilles af den ene eller anden grund. Hvis vi er vokset op med voksne, der ikke har kunne give os den omsorg, vi havde brug for. Hvis vi bliver syge.

Og når sorgen ikke får plads, kan den fylde alt. ALT. Hvis vi giver den plads, bliver der med tiden plads til at vi også kan glædes, begejstres, drømme osv – ved siden af sorgen.

Når du ikke ved, hvad du skal sige, så ti ikke. Sig hellere det – at du ikke ved, hvad du skal sige, lyt og vær åben. Du kan ikke tage sorgen fra nogen, men du kan være der sammen med den anden i sorgen. Ræk ud.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/professor-stilhed-omkring-sorg-goer-lige-saa-ondt-som-et-saar?platform=hootsuite

Post navigation