Det kan være “scary shit” at være modig
Mod og frygt går hånd i hånd. Når vi er allermest modige, føles det ikke nødvendigvis særlig modigt lige i situationen. For når vi er modige træder vi ofte ukendt grund. Men mod kan også være at blive i noget velkendt – også selv om det ikke nødvendigvis, er det bedste valg for os.
Mod er på ingen måder frygtløst
Jeg har i mange år været optaget af mod. Hvad er det for en størrelse? Ud fra en psykologisk definition er det evnen til at kunne håndtere smerte og svære udfordringer. Til at overvinde frygten og gøre noget alligevel.
Jeg oplever, at der ofte bliver sat lighedstegn mellem mod og at være frygtløs, eller ikke være bange for noget. Sandheden er dog, at mod ofte er fulgt af en god portion frygt. Nogle gange kan frygt være lammende og være det, der holder os tilbage fra at gøre noget, vi egentlig længes efter. Andre gange, formår vi alligevel – på trods af frygt – at overvinde noget, som opleves som svært, udfordrende eller smertefuldt.
Det, der er interessant, er, at mod (og frygt!) er enorm individuelt. Det, der føles eller opfattes som modigt for den ene, kan føles helt anderledes for en anden.
Modigt for den ene. En nødvendighed for en anden.
Jeg husker, da jeg sagde mit faste, trygge, vellønnede job op under finanskrisen i 2009.
”Aj, hvor er du modig”, sagde folk til mig. Jeg følte mig ikke specielt modig. Faktisk overhovedet ikke. Jeg følte mere, at det var en nødvendighed. Det var det eneste rigtige for mig. Det var ikke noget, jeg var blevet presset til udefra. Nej, jeg havde et kæmpe indre pres. Deraf følelsen af ikke at have andet valg. Jeg kunne faktisk ikke andet end at vælge at gå. Jeg frygtede, hvad der ville ske (inde i mig eller med mig), hvis jeg overhørte alle signalerne fra min krop og blev. Så jeg sagde op.
Det gik op for mig, at når jeg blev mødt med de andres reaktioner, var det mere et udtryk for deres egen frygt for at skulle tage sådan et spring. Træde ud på ukendt grund, ikke kende retningen, ikke have sikkerheden. De stod et andet sted end mig. Presset og behovet for et skifte inde i mig, var jo ikke deres. Det kunne de ikke se eller mærke. De mærkede deres egen usikkerhed ved at skulle gøre det samme, og så på de faktorer, der var uden om mig: et usikkert jobmarked, ingen indtægt og en ukendt retning (der skulle gå et år, før jeg fandt en retning, jeg brændte for, viste det sig).
Vi har hver vores sandhed og oplevelse af tingene
Det kan også synes som ”scary shit”, hvis man ikke mærker det indre pres, som jeg gjorde. Hvis jeg skulle møde dem fra det sted, jeg selv stod på det tidspunkt, så kunne jeg måske tænke, at de var de modige. Fordi de blev. De blev og kæmpede videre i et konkurrencepræget arbejdsmiljø med blødende bundlinier og et – for mig – usundt psykisk arbejdsmiljø. Så for mig, lå det skræmmende i at blive og føle mig fastlåst i noget, der ikke længere var rigtigt for mig. Det var jo ikke deres sandhed.
Så mens de mærkede deres frygt for at skulle give slip på tryghed og stabilitet (eller hvad det nu var for dem), så var min frygt det helt modsatte. Jeg frygtede, hvad der ville ske for mig, hvis jeg blev. Jeg har på randen af et stressnedbrud. Men det indså jeg ikke der. Jeg mærkede bare en brændende nødvendighed for at flytte mig. Og det føltes ikke særlig modigt. Det kan jeg godt se i dag, at det var. For jeg overvandt frygten.
Hvad gør du for at overvinde din frygt?
Netop fordi mod og frygt er så individuelt, kan vi også opleve at blive mødt med manglende forståelse. Når der er noget, vi ikke tør eller ikke føler os klar til. ”Det kan du sagtens…”, ”Det er ikke noget at være bange for…”, ”Hvorfor gør du ikke bare…”. Men inde i dig føles det helt anderledes. Der er det scary shit at overvinde din frygt.
De ser ikke den frygt, du mærker. Ved at skulle skifte job, søge skilsmisse, sige fra over for chefen eller en ven, invitere en på date, bede om ferie, mærke en sorg eller fortælle noget, der er sårbart for dig. Eller tusinde andre ting.
Vores historie har en betydning
Vi har ikke det samme med os i bagagen. Vi har tillid til verden, til andre mennesker og til os selv på forskellige niveauer. Og vi har lært forskellige ting om det at være modig – og hvad vi skal frygte.
Én ting har vi dog til fælles, når det kommer til mod. At det kræver mod i sig selv at turde mærke, hvad der føles sandt for os. Og dét kan være forbundet med en vis portion frygt. Frygt for at mærke noget nyt. Frygt for at opdage, at vi er nødt til at handle for at skabe en ønsket forandring. Frygt for, at vi ikke kan håndtere, det vi mærker. Frygt for hvad andre tænker. Frygt for at miste.
Og det kan være vidt forskelligt fra person til person.
Derfor skal vi lade være med at sammenligne os med andre. Vi har hver vores indre sandhed. Det, der er modigt for den ene, kan være grænseoverskridende for en anden – og være ”no biggie” for en tredje.
Modet består i, hvad vi gør med frygten. For mig – dengang – frygtede jeg at få et stressnedbrud, og det hjalp mig til at finde modet og tage springet. Skifte scene og få øje på nye muligheder.
Så tilbage til mine kolleger fra dengang. Egentlig var vi jo alle sammen modige. Modige til at følge det, som føltes rigtigt for os. Hver især.
Vi er forskellige – og vi skal lytte til vores eget hjerte, fornemmelse og egen indre sandhed.
Så: Hvad er MOD for en størrelse for dig? Hvornår føler du dig modig – fordi du har overvundet en frygt. Del gerne dine tanker med mig på Instagram eller Facebook – eller del indlægget og tag mig, så jeg kan takke dig.
Kærlig hilsen Marianne
PS.
Og så en lille krølle. At lytte til sig selv, kan som nævnt være modigt i sig selv. Hvis du er vant til at please andre og være optaget af, hvad andre tænker. Hvis du har et selvværd, der måske svigter, når der kommer noget på spil. Hvis du ikke tør sige fra eller nej, i frygt for at gøre andre sure eller kede af det. Så kan det være svært at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Så kan det være du skal række ud og bede om hjælp, så du kan træffe de valg, der er rigtige – og modige – for dig. Jeg vil gerne hjælpe dig.